Pædagogisk læreplan

1. juli 2018 tråde en ny Dagtilbudslov i kraft. En del af loven er en ny styrket pædagogisk læreplan, som er arbejdsgrundlag for personalet i den pædagogiske praksis.
Fokusområder i den nye styrkede pædagogiske læreplan.

Dagtilbud skal fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende, og hvor der tages udgangspunkt i børneperspektivet.

Det skal fremgå af den den styrkede pædagogiske læreplan, hvordan det pædagogiske læringsmiljø understøtter barnets brede læring, herunder nysgerrighed, gå-på-mod, selvværd og bevægelse, indenfor og på tværs af følgende temaer:

  • alsidig personlig udvikling
  • social udvikling
  • kommunikation og sprog
  • krop, sanser og bevægelse
  • natur, udeliv og science
  • kultur, æstetik og fællesskab

Forældrene har det primære ansvar for børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Derfor skal forældrene involveres og inddrages aktivt i samt have indflydelse på dagtilbuddets arbejde, der rammesættes og virkeliggøres af det pædagogiske personale og ledelse.

I arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan, har vi taget højde for FN’s Børnekonvention (nyt vindue) og de politikker og værdier, Slagelse kommune har vedtaget bl.a. Børne- og Ungepolitik (pdf - nyt vindue).

Pædagogisk profil
  • Værdier

    Vores hus har en rar og humoristisk atmosfære, som er med til at danne grundlag for en høj faglig engageret hverdag.

    • I vores hus møder man varme, humor, empati, åbenhed og gensidig respekt.
    • Den positive atmosfære er vigtig både for os, der arbejder i Møllegården, og for vores brugere og samarbejdspartnere.
    • I vores hus har vi tryghed, nærvær og empati, og vi drager omsorg for vores børn og familier samt kollegaer.
    • Vi ser det enkelte barn, handler på det vi ser og tilstræber at rumme alle.
    • I Møllegården har vi en faglig dygtig personalegruppe med forskellige kompetencer.
      På den baggrund udvikler vi til stadighed det pædagogiske arbejde med refleksioner og handlinger på vores observationer.

    Med afsæt i vores grundlæggende værdier, anser vi det enkelte barn som unikt, og vi sikrer, at der er et godt børnemiljø ved en forudsigelig og tryg hverdag. Vi anerkender det enkelte barn og barnets kultur og kulturelle baggrund og giver alle børn ens muligheder, trods forskellige forudsætninger. At give ens muligheder indebærer nogle gange at behandle børn forskelligt.

    Denne måde at arbejde på afspejler stor tryghed hos børn og forældre. Gennem den tætte kontakt med barnet og forældrene, kan stuens personale sikre en stadig udvikling og læring og kan komme eventuelle problemstillinger i forkøbet.

    Møllegården er opdelt med 2 vuggestuegrupper og 4 børnehavegrupper. De tre af børnehavegrupperne er for de 3-5-årige, og den sidste er for førskolebørn, hvor vi er målrettede i forhold til skolestart og til Slagelse kommunes brobygningskanon m.m.

  • Vuggestuen

    Møllegårdens vuggestue er normeret til 27 børn, som er fordelt på to stuer: Mariehøns og Brumbasser. Går dit barn i Møllegårdens vuggestue, er det også sikret en plads i børnehaven fra d. 1. i den måned, hvor barnet fylder tre år.

    I vuggestuen tager vi udgangspunkt i det enkelte barn. Tillid og tryghed er udgangspunktet for læring og udvikling – derfor betragter vi netop dette som de vigtigste mål for vores pædagogiske arbejde. Det kræver voksne, som er nærværende, og som ser og reagerer på de signaler børnene sender, og så kræver det genkendelighed i omgivelser og rutiner. Tillid og tryghed er ikke kun vigtig for børnene men også for forældrene, derfor vægter vi forældresamarbejdet højt og tilstræber en daglig dialog mellem forældre og stuens personale.

    Vi har fokus på både det enkelte barns ressourcer og gruppen som helhed og tilrettelægger aktiviteter ud fra dette. Det enkelte barn skal opleve at være vigtig i det sociale fællesskab, samtidig med at det støttes i at mærke egne og andres grænser i gruppen - det er vigtigt, at børnene lærer at sige fra på en måde, der ikke overskrider andres grænser.

    Gennem mødet med anerkendende voksne, der udviser respekt og omsorg og som formår at spejle børnene i deres følelser, styrkes børnene i deres identitetsdannelse og selvforståelse.

    I vuggestuen opfattes læring i en meget bred forstand - læringsrum er dynamiske og opstår ikke kun

    i planlagte aktiviteter, men endnu oftere i de daglige rutiner, som f.eks. når personalet med rummelighed og anerkendelse guider det enkelte barn til påklædning, oprydning, uddeling af madpakker og meget mere.

    Det enkelte barn skal udfordres på dets eget niveau og skal have succesoplevelser. Derfor har vi blandt andet en miniklub, som er for vuggestuens ældste børn. Her bliver der lavet alderssvarende aktiviteter, og der brobygges til børnehaven.

     

  • De tre børnehavegrupper

    I Møllegårdens børnehave har vi tre stuer med børn i alderen 3-5 år: Anemonestuen, Klokkeblomststuen og Solsikkestuen. Børnene starter i børnehave i den måned, de fylder tre år, og tilhører samme stue indtil, de skal gå i storbørnsgruppe på Valmuestuen.

    I forbindelse med opstarten prioriteres en god indkøring, hvor vi i tæt samarbejde med forældrene, lærer det enkelte barn at kende. I den forbindelse er det vigtigt for os at få skabt gensidig tillid og tryghed os og barnet imellem. Dette er vigtigt, fordi den gode indkøring er med til at fremme barnets trivsel, udvikling og læring samt give barnet de bedste forudsætninger for en god hverdag.

    Vi opdeler dagligt børnehavegrupperne i mindre konstellationer ved frugtsamling, ture ud af huset, spisesituationer, rytmik og leg, da små grupper skaber et øget fokus og en bedre overskuelighed, hvilket børnene profiterer af. Vi tilrettelægger hverdagen således, så vi kan tilgodese og målrette vores pædagogiske arbejde efter børnenes alder, køn, etnicitet og kompetencer.

    For at skabe det mest optimale læringsrum, er det vigtigt, at være nærværende og imødekommende rollemodeller. Herunder underbygger vi børnenes selvværd og selvtillid, ved at øve dem i at finde deres egen stemme i det sociale fællesskab i børnehaven og videre i livet.

    Vi ligger stor vægt på børnenes selvstændige og selvvalgte leg. Derfor oplever børnene en vekselvirkning imellem børneinitierede og vokseninitierede aktiviteter. Det er igennem den selvvalgte leg, at vi bidrager med råd og ideer til børnenes adfærdsafstemning, internaliseringsprocesser og videreudvikling af legen. 

     

  • Storbørnsgruppen: Valmuerne

    I august starter de børn, vi forventer, skal i skole året efter, på Valmuestuen. I den første tid har vi fokus på at styrke relationerne, både mellem børnene indbyrdes og med de voksne, i det nye fællesskab. Også kendskabet og samarbejdet med de nye forældre har stor prioritet. Vi arbejder på at børnene får større selvstændighed og delvis nye regler og rutiner i hverdagen.

    Hverdagen er struktureret, hvor vi skifter mellem leg og vokseninitierede aktiviteter. Vi arbejder med skoleforberedelse, hvor vi styrker børnenes nysgerrighed og lyst til at lære. Bl.a. starter hver dag med en planlagt morgenopgave. Vi har en ugeplan med aktiviteter hver dag, der iblandt en ugentlig tur.

    Vi har projektarbejde i sammenhængende perioder med emner som Fugle, Rim og remser og Teater. Derudover har vi tre temaperioder, hvor vi arbejder med Slagelse kommunes brobygningskanon om kroppen, bogen ”Villads fra Valby” og forårets insekter.

    Tal, bogstaver og begrebslære er en integreret del af hverdagen. Børnenes kommende skolevaner og – kompetencer øves ved at lære, f.eks. at markere med hånden til samling og ved at lytte til en kollektiv besked og efterkomme den.

    Børnene har både pligter og privilegier. Alle skiftes til at være ”køkkenpersonale” en uge ad gangen. Det indebærer at dække rullebord, rydde op efter frokost samt at vaske alle kopper af efter frugt. Privilegierne omhandler at børnene på skift har mulighed for at gå f.eks. i puderum og til at have indedag i middagsstunden.

    I barnets tid i Møllegården samler vi indhold til ”Barnets bog”. I denne mappe kan der være tegninger, billeder fra oplevelser, interviewark, fødselsdagsbilleder og meget andet spændende, som de får med sig i rygsækken til skolen.

  • Fællesskab

    I løbet af året har vi fælles arrangementer, hvor hele Møllegården deltager, f.eks. fastelavn, teaterforestillinger, Møllegårdens fødselsdag, sommerfest, adventssamlinger, fællessang og børnenes egen optræden.

    Vi prioriterer disse arrangementer for at give børnene et tilhørsforhold og en oplevelse af, være en del af et fællesskab.

    I fællesrummet har vi billeder af samtlige børn og voksne i Møllegården. Rummet og gangarealerne prydes af skiftende udstillinger fremstillet af børnene.

    I perioder i løbet af året opdeler vi børnene på tværs af Møllegården i forskellige grupper efter alder, udvikling og køn. Der vil være målrettede aktiviteter, temaer og ture ud af huset, der tilgodeser alle børn i Møllegården.

    Vi er dagligt sammen i ydertimerne og på legepladsen.

  • Personalegruppen

    I Møllegården er der primært ansat uddannede pædagoger, både erfarne og nyere uddannede, men vi beskæftiger også et mindre antal pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter, og så er vi praktikinstitution for pædagogstuderende og PA-elever. Personalet tilegner sig jævnligt ny viden via kurser, litteratur m.v.

  • Børnegruppen

    Vi tilbyder plads til 27 vuggestuebørn og 80 børnehavebørn.

    Vores børn kommer fra forskellige boligmæssige områder og med meget forskellige sociale og familiære baggrunde.

    Vuggestuen består af 2 stuer med fælles legerum, badeværelse og garderobe samt krybberum.

    Børnehaven er opdelt med 2 stuer i hver ende af huset, og de bliver forbundet med et stort fællesrum/køkken, som er et fast mødested morgen og aften ved åbne/lukketid, og det bliver brugt hele dagen af børn, der leger.

    Derudover har vi værksted, soverum/rytmiksal, mindre lokaler og et puderum, der kan åbnes ud mod fællesrummet.

    Vores uderum er en stor legeplads med græsplæne, sandkasse med legehuse, gynger, klatrestativ, karruseller, multihus, multibane, bålplads, skov, kælkebakke og mooncar bane samt legeredskaber målrettet vuggestuebørn.

     

  • Kostpolitik

    Sunde børn leger og lærer bedst – de har mere energi; motorisk, mentalt og socialt. I Møllegården sker der meget, og børnene har brug for de mest optimale udviklingsmuligheder.

    Frisk luft, motion og god søvn er, ligesom en sund varieret kost, gode vaner som børnene bør lære fra de er små.

    Vi vil sammen med jer forældre tage ansvar for at jeres børn får de bedst mulige betingelser for en god udvikling.

    Med udgangspunkt i Slagelse Kommunes Kostpolitik, sætter vi fokus på, hvilke madvaner vi ønsker for jeres børn i Møllegården.

    Udover madens næringsværdi har vi fokus på det sociale, og at det skal være rart at sidde og spise sammen.
    Vi spiser i mindre grupper, som giver ro og mulighed for gode snakke. Vi holder bordskik. Børnene rydder op efter sig selv.

    Morgenmad

    Vi spiser morgenmaden i fællesrummet kl. 6.00 – 7.15.
    Kommer børnene senere, kan de spise en morgen eller formiddagsmad fra madkassen.

    Møllegården tilbyder sund og nærende morgenmad.
    F.eks. havregrød, havregryn, groft brød, knækbrød, ost og mælk.

    Medbringes morgenmaden hjemmefra skal det være lignende produkter.

    Formiddagsmad

    I vuggestuen giver Møllegården børnene et stykke rugbrød og lidt frugt. I børnehaven må børnene gerne spise lidt fra deres medbragte madpakker på dette tidspunkt.

    Frokost

    Børnene medbringer en sund og nærende madpakke. Brødet bør være groft, gerne rugbrød. Frugt og grønt kan skæres i mindre stykker.

    Begræns sukker – altså ingen frugtyoghurt/ Danone, mælkesnitter, kiks og kager, slik og lignende.

    Frugt og mellemmåltider

    Børnene skal dagligt medbringe en madkasse med udskåret frugt - med tydeligt navn. Sammen med frugten er det en god ide at medbringe noget groft brød - evt. en ekstra mad i madpakken.

    Mens vi nyder frugten, hører børnene historie eller lignende.

    De børn, der er der længe om eftermiddagen, kan have en ekstra madpakke med.

    I vuggestuen får børnene en bolle eller lignende  k. 8.30 - 9.00

    Til måltiderne drikker vi vand, om morgenen tilbydes mælk. Ved særlige lejligheder kan vi servere saftevand eller juice - ikke sodavand.

    Fødselsdage

    Når vi holder fødselsdag i Møllegården, kan barnet medbringe én ting til uddeling. Fx boller, kage, is eller frugt og grønt.

    Til hjemmefødselsdage bør sukkerindholdet også begrænses. Vi tager ikke noget med retur – dvs. ingen slikposer med tilbage i Møllegården.

    Festlige lejligheder

    Ved traditioner og andre festlige lejligheder er det, ligesom ved fødselsdage, ok at mærke en forskel fra hverdagen. Vi begrænser dog stadig sukkerindholdet, men er ikke fanatiske.

    Maddage

    Vi har hver 2. må maddag på stuerne. Her giver vi børnene mulighed for at være med i køkkenet, hvilket øger deres interesse for, hvad vi spiser og giver dem kendskab til de forskellige madvarer og råvarer.

    Vi laver sund og alsidig kost, f.eks. kød/fisk, grøntsager og groft brød. Alt dette gør vi for at give børnene gode madvaner helt fra de er små.

    Frisk luft og motion

    Alle børn kommer ud i den friske luft hver dag. Dette giver bl.a. børnene god motion og ny energi til at fortsætte deres dag i Møllegården og derhjemme.

    I børnehaven kan de børn, der har behov for at sove, få mulighed for det efter frokost. I vuggestuen kan børnene få lov til at sove, når de er trætte og gerne ad libitum.

    Frokostordning

    Vi har i Møllegården fravalgt frokostordningen fra 2021-2022.

    Kostråd

    Fødevarestyrelsen står bag De officielle Kostråd.

    De officielle Kostråd består af syv kostråd samt et par supplerende tips:


    Vigtige tips:

  • Hygiejnepolitik

    Det er anerkendt, at der er en sammenhæng mellem hygiejne og den akutte sygelighed hos børn og voksne. Derfor har vi i Møllegården besluttet at synliggøre de daglige hygiejnerutiner, der har til formål at fremme sundhed og forbygge sygdom.

    Ligeledes har det stor sundhedsmæssig betydning, at børnene i deres hverdag har gode rollemodeller både i og udenfor institutionen.

    Håndhygiejne

    Håndhygiejne i Møllegården omfatter håndvask med vand og flydende sæbe hvad angår børnene og håndvask eller hånddesinfektion med håndsprit hvad angår de voksne. For de voksne afsluttes håndvask altid med brug af miljømærket håndcreme.

    Hvornår fortages håndvask eller hånddesinfektion:

    • Børn og voksne vasker dagligt hænder når de ankommer til institutionen og inden de forlader institutionen igen
    • Når hænderne har været i kontakt med blod, betændte sår, opkast, afføring, urin og snot uanset brug af handsker
    • Når børn og voksnes hænder er blevet snavsede
    • Før madlavning – under madlavning når der skiftes arbejdsgang
    • Før spisning
    • Efter toiletbesøg
    • Hvis børnene har ”pillet” sig i skridtet ved bleskift
    • Efter hjælp til bleskift og toiletbesøg
    • Efter næsepudsning
    • Efter nys/hoste i hånden (husk nys/host i albuen)
    • Efter sortering af urent vasketøj
    • Efter kontakt med dyr
    • Efter håndtering/udsmidning af affald
    • Efter brug af latexhandsker (skal hænderne vaskes)
    • Efter brug af vandhanen lukkes denne med albuen eller et rent stykke papir

    Når hænderne ikke er synligt snavsede er det nok kun at anvende håndsprit.

    Ved mistanke om risiko for øget smittespredning anvendes både håndvask og håndsprit.

    Håndsprit anvendes aldrig af/til børnene.

    Anvendelse af handsker

    • Afføring
    • Urin
    • Blod
    • Opkast
    • (Snot)
    • Betændelse
    • Sårvæske
    • Ved rengøring af skraldespande, potter, toiletter og puslepladsen

    Anvendelse af engangshandsker skal altid efterfølges af håndvask og hudpleje.

    Formålet med brug af handsker er at begrænse smittespredning og beskytte personalet.

    Håndhygiejne på ture ud af huset

    Håndhygiejne på ture ud af huset er vigtigt. Derfor SKAL der medbringes og benyttes håndsprit til personalet samt våde engangsvaskeklude til børn og voksne for at opretholde en god håndhygiejne. Ligeledes medbringes handsker, engangspapir til snot og aftørring af våde hænder. Alle skal vasker hænder når de kommer hjem fra turen.

    Håndhygiejne på legepladsen

    Ved aftørring af snot og savl benyttes de ophængte snotpapirs- og spritbeholdere samt skraldespanden. Ligeledes vasker alle hænder, når de kommer ind fra legepladsen.

    Negle

    Negle skal holdes kortklippede og rene.

    Rengøring

    Et godt indeklima herunder et rengjort miljø, er vigtigt for at alle i daginstitutionen er veltilpasse.

    Puslepladsen

    • Tag kun det antal engangsvaskeklude du skal bruge. Smid overskydende våde klude ud
    • Engangsunderlag benyttes ved hvert bleskift
    • Puslemadrassen desinficeres rutinemæssigt efter hvert bleskift
    • Puslemadrassen og puslebordet afvaskes to gange om dagen og ved synlig forurening med et universelt rengøringsmiddel
    • Engangsklude fugtes under rindende vand og må ikke ligge i vasken
    • Benyt evt. engangsforklæder

    Potter, toiletter og skraldespande

    • Potterne tømmes og rengøres med et universelt rengøringsmiddel
    • Ved synlig urin og afføring på toiletbræt og gulve afvaskes med et universelt rengøringsmiddel
    • Skraldespandene afvaskes en gang om ugen med et universelt rengøringsmiddel

    Vasketøj

    • Vasketøjet sorteres i tre kurve. En til det rene tøj, En til almindeligt snavset tøj og en til vasketøj med urin, afføring, snot, blod og opkast
    • Almindeligt snavset tøj vaskes ved 60 grader
    • Tøj snavset med diverse kropsvæsker vaskes ved 90 grader
    • Sengelinned og dyner vaskes ved 60 grader
    • Tøjvask foregår altid med et miljømærket vaskemiddel

    Sovepladsen

    • Soverummet udluftes med gennemtræk før og efter middagsluren
    • Børnene skal have deres egen soveplads
    • Dyner og puder skal vaskes mindst to gange om året
    • Madrasserne afvaskes en gang om måneden med et universelt rengøringsmiddel
    • Regnslag benyttes kun ved direkte regn (pga. risiko for skimmelsvamp)

    Legetøj

    • Nyt legetøj vaskes inden ibrugtagning
    • Legetøj der er svært at rengøre kasseres
    • Legetøjet skal ved synligt snavs rengøres med engangsklude og et universelt rengøringsmiddel eller ved vask i opvaskemaskine eller vaskemaskine
    • Legetøjet rengøres mindst to gange årligt

    Inventar

    • Nyindkøbt inventar skal kunne afvaskes
    • Borde og stole afvaskes hver dag
    • Reoler og hylder afvaskes jævnligt
    • Stuerne afholder hovedrengøring mindst en gang årligt (Det planlægges på forhånd)

    Køkken    

    • Køleskabet skal have en maks. temperatur på 5 grader
    • Karklude og viskestykker smides til vask hver dag
    • Tekstile karklude kan kun anvendes til at eftertørre køkkenborder der i forvejen er gjort rene med engangsmateriale.
    • Opvaskebørsten sættes i opvaskemaskinen hver dag
    • Synligt snavs aftørres hverdag
    • Råvare holdes adskilt fra tilberedte madvare
    • Børn og voksne smitsomme sygdomme, herunder betændte sår, diarre og forkølelse må ikke deltage i madlavningen
    • Grønsager og frugt opbevares i et særskilt køleskab pga. jordbakterier. (Hertil benyttes køleskabet i depotrummet ved køkkenet)
    • Køleskabene afvaskes ved behov og altid ved synlig snavs
    • Emhætte, ovn og mikrobølgeovn rengøres jævnligt
    • Rullebordene aftørres dagligt
    • Rent og beskidt service holdes adskilt
    • Alt frugt og grønt skylles grundigt inden det skæres ud

    Alle rum

    • Alle rum i institutionen skal udluftes dagligt
    • Filter på vandhanen afkalkes hver tredje måned
    • Skraldespandene afvaskes en gang om ugen med et universelt rengøringsmiddel

    Øretermometeret

    • Øretermometeret sprittes af efter brug

    Sutter

    • Personalet i møllegården opfordrer forældrene til at tage sutterne med i en lukket beholder og ligeledes dagligt tage sutterne med hjem og rengøre.

    Legepladsen

    • Sandet i sandkassen skiftes hvert andet år (Sundhedsstyrelsen anbefaler en gang årligt)

    Sygdom

    Personalet i Møllegården har ingen sundhedsfaglig  baggrund og er derfor ikke uddannet til at observere og behandle syge børn.

    Syge børn skal holdes hjemme og derved adskilles fra andre børn derved reduceres mængden af smitstoffer i Møllegården.

    • Smitsomme sygdomme bekendtgøres for forældrene via Aula.
    • Ved kroniske sygdomme kan det være nødvendigt at behandle børnene, mens de er i institutionen. I disse tilfælde skal der forlægge en skriftlig udførlig instruks fra lægen.
    • Medicinen skal opbevares forsvarligt og utilgængeligt for børnene.

    Barnet må igen komme i institutionen når:

    • Dets almentilstand er upåvirket
    • Barnet er feberfrit
    • Barnet ikke længere frembryder nogen smitterisiko
    • Barnet ikke længere har behov for mere omsorg og pleje end normalt
    • Barnet kan følge med i de daglige aktiviteter uden besvær

    Ved sygdomsepidemier skærpes hygiejnen(se Sundhedsstyrelsens anbefalinger) og der tages evt. kontakt til embedslægen.

    Vigtigt i denne forbindelse er at personalet ikke bærer smykker på hænder og arme. 

Pædagogisk grundlag
  • Barnesyn

    Vi arbejder ud fra et barnesyn, hvor barnet anskues som aktiv medspiller og ses som beslutningstager i eget liv. Det at være barn har en værdi i sig selv. Vi understøtter det gode børneliv med udgangspunkt i barnets relations dannelse, læring og deres ret til leg.

    I Møllegården anser vi barnet som selvstændigt og kompetent, med ret til egen demokratisk stemme. Vi tilrettelægger hverdagen ud fra barnets spor, ved at skabe anerkendende relationer imellem os og barnet. Vi planlægger diverse aktiviteter efter barnets interesse, da vi mener, at barnets bidrag er væsentligt i alle aspekter af hverdagen.

    Udover alle de planlagte aktiviteter, gør vi meget ud af at rammesætte arenaer for leg og udvikling, hvor der er plads, tid og ro til at være barn. Gennem den daglige kontakt og kendskabet til barnet tilpasser vi vores omsorg for det enkelt barn, som er med til at stimulere barnets udvikling, trivsel og dannelse.

  • Dannelse og børneperspektiv

    I Møllegården støtter vi det gode børneliv og mener, at det at være barn bærer en værdi i sig selv. Vi arbejder derfor dagligt på at fremme barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge læringsmiljøer, med udgangspunkt i barnet. Vi arbejder med dannelsesprocesser, der giver barnet en rettesnor til, hvordan man gebærder sig i en globaliseret verden, med empati og respekt for andre, selvforståelse og deres egne demokratiske stemme. Herunder arbejder vi meget ud fra at tage børnene med på råd, også i almindelige dagligdagsting. Ud fra alder og udvikling kan børnene tage stilling til, hvilken sang vi skal synge til samling, hvor vi går hen på tur eller hvilken bog, der skal læses til frugt. På den måde får børnene en vis forståelse for demokrati og deres rolle i det demokratiske fællesskab.

    Som led i vores dannelses arbejde, bestræber vi os på, at barnet opnår kendskab til institutionens regler, rammer og normer samt de sociale spilleregler i og udenfor hjemmet. Dette indebærer, at barnet kan vente på tur, give andre plads, følge en kollektiv besked, kan anvende høflighedsfraser i den korrekte sammenhæng samt får en bevidsthed om egne rettigheder. Disse værdier er med til at skabe grundstenene for barnets sociale kompetencer, som opbygges gennem hele livet.

     

  • Legen

    Legen har en værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af dagen i dagtilbud.

    Når man træder ind i vores institution, vil man se mange børn i forskellige legesituationer rundt omkring i ”huset”. Vi har inddelt vores stuer i legezoner med ting i kasser, som indbyder til forskellige legeaktiviteter, f.eks. puslespil/spil, dukkekrog eller puderum. De fleste legekasser m.m. er i børnehøjde alt efter børnenes alder og niveau.

    Vi er opmærksomme på, at børnene har en god vekselvirkning mellem stillesiddende lege og de mere fysiske lege.

    På legepladsen er der gode muligheder for, at børnene kan afprøve sig selv i forskellige legefællesskaber. Vores legeplads er ikke opdelt, så børnene har rig mulighed for at lege på tværs af både stuer og aldersgrupper. Legepladsens forskellige legemiljøer giver børnene mulighed for at indgå i forskellige legerelationer alt efter, hvor de vælger at lege, og hvem de vælger at lege med. De voksne, som er på legepladsen, bevæger sig rundt mellem alle børnene og observere, hvordan de forskellige legefællesskaber fungere, og om alle børnene indgår i et legefællesskab. Dette betyder, at hvis der er et barn, som har svært ved f.eks. at indgå i legerelationer, så er der en voksen til at støtte og guide barnet videre.

    Vi har materialer, der giver børnene mulighed for en varieret leg, og vores legetøj er målrettet aldersgruppen på stuen.

    På stuerne ændrer vi løbende vores legezoner alt efter børnenes behov, udvikling og interesser. Hertil har børnene også selv mulighed for at indrette deres egen legezone og inddrage de ”rekvisitter”, der er brug for.

    Vi sætter lege i gang, følger børnenes spor og bygger videre på børnenes egen leg.

    Som deltagere i legen udvider vi også deres sociale kompetencer og giver dem nye roller i legen. Her åbner vi også mulighed for at inddrage de børn, der eventuelt står uden for legen.

    Vi rammesætter og skærmer i perioder børnenes leg på stuen – vi er opmærksomme på en god vekselvirkning mellem vokseninitieret og børneinitieret leg.

     

  • Læring

    I Møllegården øjner vi dagligt muligheder for at fremme og udvikle børns læring. Læring ses i dagligdagen i vid udstrækning, hvor vi skaber rammerne for, at børnene lærer om følelser, sprog, motorik samt almen dannelse. Læring sker således både i børnenes egen leg og i de vokseninitierede aktiviteter, som kan være alt fra et toilet besøg hvor børnene lære om hygiejne til didaktisk planlagte aktiviteter.

    Vi er optaget af og tager udgangspunkt i ”De 3 læringsrum”. Det voksenskabte, hvor vi som pædagoger går foran barnet ved at forklare en aktivitet eller afprøve den. Det voksenstøttede, hvor vi sammen med børnene udforsker aktiviteten og skaber en arena for fælles læring. Leg og spontane oplevelser, udtrykker sig i at børnene kan lege selvstændigt men også i de tegn vi ser på, at børnene overfører diverse projekter til deres leg.

    De 3 læringsrum:

    • 1. Voksenskabt – den voksne går foran barnet

    • 2. Voksenstøttet – den voksne går ved siden af barnet

    • 3. Leg og spontane oplevelser – den voksne går bag ved barnet

     

  • Børnefællesskaber

    Al leg, dannelse og læring sker i børnefællesskaber, som det pædagogiske personale understøtter rammerne for. Relationer og venskaber er afgørende, hvor alle børn skal opleve at være en del af fællesskabet og blive respekteret og lyttet til.

    I Møllegården skal børnene opleve at være en del af et fællesskab på flere niveauer. Alle børn, der går i vores institution, skal føle sig som en del af det store fællesskab. Dette gør vi mulighed for ved at have fællessang, vi viser cirkus og teaterforestillinger og er sammen i ydertimerne samt på legepladsen.

    Derudover er vi meget opmærksomme på vores egen rolle. Vi bliver glade for at se børnene, når de kommer på stuen om morgenen, men også de voksne, de møder på deres vej igennem huset, udviser glæde ved at se dem og giver en hilsen med på vejen. De voksne er rollemodeller ved også at gå rundt på alle stuer for at sige godmorgen og for at være glade for at se hinanden.

    I vuggestuen udvikler børnene sig til at kunne skabe flere relationer, udover de helt nære til forældre og pædagoger. Her er den voksne også meget bevidst om sin egen rolle i at skabe og danne relationerne – alt efter børnenes udviklingsniveau. Vi er opmærksomme på børnenes relationer, når de skal skifte fra vuggestuen til børnehaven – og sætter dem her sammen på stuerne, så vidt det er muligt, når børnene indbyrdes har gode og brugbare relationer. Inden stueskift brobygger vi med børnehaven for at sikre, at barnet bliver mødt ud fra sine forudsætninger.

    I dagligdagen rammesætter vi børnenes leg i forskellige legegrupper, både for at styrke den tætte relation mellem børnene, men også for at udvide deres legerelationer. Dette kan vi gøre, fordi vi har et godt kendskab både til de enkelte børn og til vores børnegruppe. Vi snakker meget med børnene om det at være en god ven og om hvordan, man kommer ind i et legefællesskab. Her guider vi børnene og støtter dem i situationen.

    Vi er observerende omkring børnegruppen – og iagttager om f.eks. nogle børn har brug for støtte til at komme ind i et fællesskab, når vi er på den store legeplads. Her er vi ekstra opmærksomme på, at ingen børn, gentagne gange, går alene rundt.

    For at give alle mulighed for at deltage i et fællesskab, sætter vi fælleslege i gang på legepladsen, når muligheden er der. Det kan være diskodans, leg med faldskærm, fangeleg eller lignende, hvor mange børn kan deltage.

    Vi støtter op omkring de relationer, børnene har på stuen, men er her meget opmærksom på, om børnene også har gode relationer til børn fra andre stuer. Her opfordrer vi børnene til at besøge hinanden og lege på tværs.

    Det sidste år, inden børnene skal videre på storbørnsstuen, har vi forskellige aktiviteter for at støtte op om det nye fællesskab, de skal indgå i. Vi tager på fælles ture, laver en cirkusforestilling, hvor børnene er samlet på en stue hver formiddag i 14 dage, så de kender hinanden, inden de skal derned det sidste år.

    Vi har i storbørnsgruppen faste gå-makkere og har inde legeaftaler i middagsstunden, hvor vi sammensætter de børn, der skal gå på samme skole.

  • Pædagogisk læringsmiljø

    Et sundt og stimulerende pædagogisk læringsmiljø, skabes først og fremmest gennem gensidig tryghed og trivsel. Et givtigt læringsmiljø er for os et samspil imellem os og forældrene, og vi vægter derfor forældresamarbejdet højt.

    Gennem det daglige arbejde med børn og voksnes læringsrum, er vi bevidste om altid at møde barnet hvor det er, og gennem daglige observationer og kendskabet til barnets udvikling og kompetencer planlægge passende aktiviteter. Hertil er det vigtigt, at vi som fagpersonale og rollemodeller er inspirerende, fleksible og nytænkende. For os er et godt læringsmiljø, at barnet ses som en aktiv medspiller i forhold til temaer og projekter. Vi oplever derfor børn, der har lyst til at søge mere ny viden, er trygge i processen og vil deltage i projekterne.

  • Samarbejde med forældre om børns læring

    For at sikre, at barnet får, de bedste muligheder for læring er det essentielt, at samarbejdet om dette fungerer optimalt mellem institutionen og hjemmet. Vi er opmærksomme på vores ansvar som facilitator i dette samarbejde og arbejder dagligt på at skabe gode rammer for forældresamarbejdet.

    Forældre er meget forskellige og deres forventninger til det pædagogiske personale er ligeledes meget forskellige. Derfor er det vigtigt, at vi kigger på den enkelte familie og differentiere samarbejdet, så vi møder dem, der hvor de er. Nogle forældre er selv meget aktive og søger vores vejledning, mens andre holder sig lidt i baggrunden. Måske fordi de ikke ønsker at ulejlige personalet, eller fordi de ikke ønsker vores opmærksomhed. Her er det vigtigt, at vi som personale er klar over, at ikke alle forældre som reelt har brug for vores hjælp, er i stand til at bede om den. Det kan nogen gange være en svær balance at vurdere, hvornår vi skal sætte ind med vejledning, og hvor langt vi skal gå. Men vi har et fælles mål, nemlig deres barns trivsel og udvikling og vi er meget opmærksomme på, at alle familier elsker deres børn og gør det bedste, de kan.

    I det daglige arbejde med forældresamarbejdet er vi opsøgende og nysgerrige på barnets og familiens hverdag udenfor institutionen, og vi prøver at give forældrene indblik i deres barns hverdag hos os. Dette indblik sker via vores dagbog for hver stue på Aula, og hvis der er ressourcer til det, en lille snak i garderoben om deres barns oplevelser. Den daglige snak med forældrene er med til at skabe tillid og giver et godt fundament for samarbejdet.

    Vi inddrager forældrene i vores arbejde med læreplanstemaerne eller temaer generelt. Dette gør vi ved at fortælle dem om de forskellige temaer, og hvor de kan finde inspiration til at støtte og underbygge de emner, vi arbejder med. På den måde kan forældrene arbejde videre derhjemme sammen med deres barn. Disse informationer bliver lagt ud på Aula, eller hvis nogle forældre har svært ved dette, så får de en fysisk seddel med hjem.

    Udover det daglige samarbejde indkalder vi en gang årligt forældrene til en forældresamtale som har udgangspunkt i deres barns udvikling og trivsel. Hvis vi eller forældrene skønner, at det ikke er nok med en samtale, tilbyder vi forældrene mulighed for ekstra samtaler – så vi sammen får snakket tingene igennem og lagt en plan for deres barn.

    Hvis der opstår situationer, hvor vi som pædagoger ikke føler os fagligt rustet til at rådgive forældrene, gør vi brug af vores eksterne samarbejdspartnere, dette kunne være talehørekonsulent, motorikkonsulent, psykolog eller sagsbehandler.

    En gang om året er Møllegården vært ved den årlige sommerfest for børnene og deres familier, samt personalet. Det er festudvalget, som består af en repræsentant fra Møllegården samt frivillige forældre, der arrangere festen. Sommerfesten er altid meget velbesøgt og danner ramme om hygge og samvær for alle.

    Vi har også et årligt forældremøde, hvor alle forældre bliver inviteret. Til dette møde er der informationer om vores daglige arbejde, valg til bestyrelsen og ofte er der mulighed for, at forældrene indbyrdes diskuterer forskellige emner, som er vigtigt i forhold til både vores daglige arbejde med deres børns trivsel og udvikling, men også som inspiration til deres måde at være familie på.

    Udover dette inviterer vi børnenes bedsteforældre til en hyggelig formiddag i maj, hvor vi sammen hygger og planter en blomst, som barnet har med.

    Alle disse sociale arrangementer er med til at skabe grobund for et solidt og tillidsfuldt fundament, som vil danne ramme for et positivt og udviklende forældresamarbejdet.

  • Børn i udsatte positioner

    Børn kan i kortere eller længerevarende perioder være i en udsat position. Disse børn møder i Møllegården anerkendende og fagligt dygtige personaler, som kan støtte og guide dem, for at de kan trives og udvikle sig.

    Vi er meget opmærksomme og iagttagende, og vi reagerer på det, vi ser.

    Vi organiserer vores daglige pædagogiske praksis på en sådan måde, at børnenes forskellige behov bliver tilgodeset.

    Dette sker bl.a. ved at børnene bliver opdelt i mindre grupper, vi er nærværende og på forkant med de situationer, der kan opstå. Vi hjælper børnene med at sætte ord på deres tanker og følelser f.eks. i konfliktsituationer. Vi er i tæt fysisk kontakt f.eks. ved leg på gulvet, så vi kan være på forkant og undgå en tilspidset situation.

    Vi rammesætter børnenes leg f.eks. ved opdeling på stuen eller ved faste legegrupper og er her opmærksomme på, hvornår legen kræver vokseninvolvering for at kunne støtte op om det enkelte barns udfordringer.

    Vi arbejder ud fra zonen for nærmeste udvikling og med vores kendskab til barnet, giver vi passende forstyrrelse for, at barnet videreudvikler sig og kan honorere de krav, vi stiller.

    Ved voksenstyrede aktiviteter og øvrige gøremål viser vi børnene vejen ved at gå foran dem, for så efterfølgende at kunne gå ved siden af og til sidst gå bagved barnet, når det er klar til selv at magte en given situation.

    Vi arbejder tæt sammen med vores forældre, vi giver hinanden faglig sparring også på tværs af stuerne, og hvis det er nødvendigt for barnets videre trivsel og udvikling, er vi i tæt samarbejde med PPR. (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning)

  • Sammenhæng til børnehaveklassen

    På Valmuestuen gør vi meget for at skabe et læringsmiljø, som har til formål at forberede børnene på overgangen til skole. Vi arbejder bl.a. med Slagelse Kommunes brobygningskanon, som netop har til formål at skabe sammenhæng mellem børnehave og skole. Dette igennem specifikke temaer, der bliver arbejdet med begge steder, og som derved skaber genkendelighed for børnene, når de starter i skole.

    I det tema, der omhandler bogen ”Villads fra Valby”, har vi en fælles dag med børnehaveklasserne på distriktsskolen, Nymarkskolen. På skolen viser vi forskellige kreative produkter frem, og vi ser, hvad børnehaveklassebørnene har fremstillet. Vi har fælles aktiviteter med udgangspunkt i temaet og oplever samtidig, hvordan en skole ser ud.

    Udover dette inviterer vi Nymarkskolens børnehaveklasser til at se vores teaterforestilling i foråret, og vi bliver også inviteret til teater og besøgsdage på Marievangsskolen.

    Vi har på Valmuestuen skabt et læringsmiljø, der langsomt øger kravet til det enkelte barn og forbereder det på livet i skolen. De opgaver, vi stiller barnet overfor, bliver igennem året mere og mere skolelignende med en introduktion til tal og bogstaver. Denne introduktion sker blandt andet ved hjælp af vores morgenopgaver.

    Morgenopgaverne introducerer børnene til, at der er opgaver, man skal arbejde med, også selvom man hellere vil lege. Det er en gradvis tilnærmelse til de krav, der bliver stillet i skolen. Vi oplever, at børnene bliver meget glade for disse morgenopgaver og selv efterspørger dem, når de kommer. Vi tilpasser niveauet til det enkelte barn, og ser det som en læreproces frem for et forudbestemt produkt.

    Vi arbejder med før skriftlige kompetencer, f.eks. ved at skulle tegne fra en tur, vi har været på. Vi understøtter nysgerrighed og fælles undren, når vi samtaler om forskellige emner, f.eks. til samling eller ved højtlæsning.

    Vi arbejder på stuen meget med at skabe børnefællesskaber med fokus på relationer børnene imellem, et miljø hvor børnene tør udfordre sig selv, stå frem og tager hensyn til hinanden. I løbet af året på Valmuestuen bliver kravet til det enkelte barns selvhjulpenhed også større, og vi arbejder ligeledes med det enkelte barns evne til at modtage og efterkomme beskeder.

    At skabe sådanne miljøer stiller krav til de voksne på stuen om, at de sammen kan skabe en struktur, hvor disse ting muliggøres. Dette gør vi bl.a. ved at have fokus på det enkelte barns behov, men også ved at strukturere vores hverdag, så børnene ved, hvad de kan forvente af de voksne og hvilke forventninger, vi har til dem.

Pædagogiske læringsmiljøer
  • De seks læreplanstemaer

    De seks læreplanstemaer skal ses i sammenhæng og samspil med hinanden for at sikre, at den pædagogiske praksis, set fra et børneperspektiv, ikke forekommer opsplittet i seks adskilte temaer.

    De seks læreplanstemaer har til hensigt at sikre en bred læringsforståelse og fokus på forskellige centrale elementer i børns læring og udvikling.

  • 1 - Alsidig personlig udvikling

    Tema 1: Alsidig personlig udvikling

    1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn, social og kulturel baggrund.

    2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering.

    Alle børn skal have ret til ens muligheder for et godt liv trods forskellige forudsætninger. I Møllegården møder det pædagogiske personale alle børn og familier på en anerkendende, empatisk og positiv måde, så barnet føler sig tryg, passet på, lyttet til, set, forstået og holdt af.

    Vi skaber udfordrende og forudsigelige rammer, som tilgodeser det enkelte barn uanset baggrund.

    Et barn i trivsel lærer bedst. Læringsmiljøet skabes af anerkendende og imødekommende voksne, der med barnet i fokus tilrettelægger læringsudfordringer i hverdagen. Et barn i trivsel har brug for gode relationer og legekompetencer i børnegruppen, og det er vigtigt for barnets inklusion i fællesskabet, at det kan indgå i lege.

    Trygge børn, der bliver set og hørt, lærer og udvikler sig bedst, får større selvværd og selvtillid i et trygt og forudsigeligt miljø. Børn skal lære at udtrykke deres følelser og håndtere konflikter, understøttet af de voksne der omgiver dem, uden at miste gå-på modet. Evnen til at udvise vedholdenhed og kunne håndtere modgang og udfordringer er central for børns muligheder i at navigere i egne og andres følelser. Børn, der besidder disse kompetencer, kan drage fordel af dette videre frem på livets vej.

    Vi er anerkendende overfor det enkelte barn, og vi er nærværende, har fokus på og værdsætter hvert enkelt barn. Vi skaber trygge rammer og lærer barnet, at det har værdi både som individ og i fællesskabet. Vi voksne stiller os til rådighed i børnenes leg og er bevidste om, hvad der sker i legerelationerne, så vi kan hjælpe legen på vej i en positiv udvikling. Børn skal have tid og ro til fordybelse både i leg og i aktiviteter. Dette gør vi ved, at børnene over dagen er opdelt i mindre grupper, f.eks. ved rytmik, frugttid, ture ud af huset og projektuger på tværs af huset. De skal udfordre sig selv og hinanden, samt være i et stimulerende og anerkendende miljø, hvor de kan stille spørgsmål og være nysgerrige og undre sig. Vi tilpasser udfordringerne til alder og udvikling og giver mulighed for venskaber på tværs af stuerne. 

    Et godt forældresamarbejde er et af vores arbejdsredskaber til et godt børneliv. Vi prioriterer en god start for hvert barn og dets forældre i institutionen. Vi afsætter tid til at vise barnet rundt og guide det i dets dagligdag. Vi arbejder målrettet på et godt forældresamarbejde, og vi respekterer og forsøger at imødekomme den enkeltes normer og værdier. Vi samarbejder stuerne imellem, således at overgangen fra vuggestue til mellemgruppe og fra mellemgruppe til storbørnsgruppen foregår glidende og med de nødvendige overleveringer personalet imellem samt medinddragelse af forældrene, når dette er nødvendigt.

    Eksempel 0-2 år:
    Alfred sidder på gulvet og leger med togskinner, Jacob kommer hen til Alfred og føler stor lyst til at deltage i legen. Jacob styres af et umiddelbart behov og opfatter derfor ikke, at han faktisk ødelægger noget for Alfred ved at begynde at samle togskinner op. Alfred skriger ”nej” og begynder at græde. Jacob forstår ikke Alfreds protester, da han bare gerne vil være med i legen. Nu rejser Alfred sig op og begynder at trække i togskinnerne. Jacob bliver ked af det og græder nu også.

    Pædagogen er lydhør overfor børnenes signaler og går ind og støtter og trøster begge børnene. Ved at sætte ord på handling og intention. Pæd.:”Jacob, du tog Alfreds togskinner, jeg kan godt se, at du synes, det ser spændende ud, og du vil gerne være med”. Pæd.:”Alfred, jeg kan se, du bliver ked af det og vred på Jacob, når han tager dine togskinner”. Der bliver sat ord på, for at de kan identificere og genkende følelserne i sig selv og andre.

    Eksempel 3-4 år:
    Liam er nervøs og utryg, da mor afleverer ham. Mor fortæller, at han er utryg ved at skulle deltage i de næste 14 dages cirkusprojekt. Liam er generelt lidt utryg ved nye situationer. Liam skal deltage i projektet sammen med syv jævnaldrende børn fra sin stue. Det kommer til at foregå på en af børnehavens andre stuer, sammen med i alt 22 børn fra samme årgang som Liam. I forløbet deltager jeg/voksen fra Liams stue og 2 voksne fra de andre stuer.

    Liam er lidt beklemt ved situationen, da vi begynder at gå ned til ”cirkusgruppen”. Børnene samles i rundkreds, og pædagogerne fortæller lidt om, hvad der skal ske. Pædagogerne præsenterer forløbet meget jordnært og med respekt for det enkelte barn. De præsenterer et cirkusnummer, hvor man skal gå på glasskår. Børnene får lov at mærke, at glasskårene har bløde kanter og dermed ikke er skarpe. Vi bliver enige om, at dette skal holdes hemmeligt for publikum, for cirkus er fuld af hemmeligheder. De børn, der vil prøve at stå på glasskårene, får lov til det. Hele tiden er pædagogen opmærksom på, at børnene ikke skal presses, men deres nysgerrighed pirres og vækkes. Børnene bliver værdsat af nære, tillidsgivende pædagoger.

    Gennem hele forløbet er pædagogerne meget bevidste om, at børnene skal tildeles opgaver/cirkusnumre, der passer til deres person og kompetencer. Dette giver et understøttende læringsmiljø, hvor børnene får lyst til at engagere sig i aktiviteterne. Læringsmiljøet er bevidst sat i rammer, så ”zonen for nærmeste udvikling” bliver den pædagogiske metode.

    Et klovnenummer bliver også præsenteret for børnene, og hurtigt spotter pædagogen, at Liam er en af dem ”der brænder for opgaven”. Han lever sig virkelig ind i klovnenummeret og griner selv meget af det. Liam skal optræde med nummeret sammen med 2 andre børn. Liam får her uden tvivl en følelse af at tilhøre et fællesskab og være en vigtig del af en fælles opgave.

    Pædagogen er bevidst om, at Liam har følt sig utryg ved forløbet. Den trygge og glade stemning de voksne har skabt i forløbet, med respekt for, at udfordringerne ikke skal overstige barnets/Liams kompetencer eller overskride hans grænser, har sandsynligvis fået Liam til at åbne sig og deltage i forløbet med stor glæde og interesse.

    Eksempel 5-6 år:
    Peter har udtalte sproglige udfordringer både impressive og ekspressivt. Han er ofte svær at forstå for de andre børn, og han kæmper med sin plads i børnegruppens legerelationer. Han leger med de børn, han tidligere har gået på stue med, men bliver jævnligt valgt fra af de andre. Han er usikker overfor de andre børns meget direkte kritik og anvisninger. F.eks. bliver det påpeget, hvis han har en ”bussemand” i næsen eller bruger en forkert farve, når vi farvelægger tegninger af f.eks. fugle. I de situationer begynder Peter at græde.

    Peter er dog sej og vil f.eks. gerne bidrage, når vi har samling. Efter en længere ferie aftaler vi med hans forældre, at Peter har sin iPad med billeder med, som han kan vise de andre børn til samling. Peter virker meget stolt og engageret, da billederne af fortrinsvis dyr vises frem. Pædagogen sørger for, at børnene kan se billedet, når Peter fortæller, hvad det er. På den måde letter det børnenes forståelse og sammen med pædagogens samlende funktion i Peters fortælling, giver det Peter en stor succesoplevelse. I dagene efter tager vi igen fat i dyretemaet og inddrager Peter som eksperten, da han har en særlig viden.

     

  • 2 - Social udvikling

    Tema 2: Social udvikling

    1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer.
    1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse.

    Alle børn har ret til en plads i fællesskabet. Det kan både være i det store fællesskab eller i mindre grupper. Det kan handle om et fællesskab, hvor vi sammensætter gruppen efter det enkelte barns kompetencer og behov, eller et fællesskab hvor barnet selv tager initiativ og er aktivt deltagende.

    Børn i Møllegården skal deltage i sociale fællesskaber, hvor de oplever at høre til, og hvor de kan bidrage værdifuldt og relevant til fælles lege, aktiviteter og samvær. Indbyrdes relationer og venskaber mellem børn har stor betydning for den sociale læring og medvirker til udvikling og sociale færdigheder, som det ofte ses i legen. Relationer er en væsentlig del af grundlaget for at børn lærer sig empati. Børn skal udvikle empati og dannelse ved at vise omsorg for hinanden. De skal tilegne sig indsigt i egne personlige grænser og lære at vise forståelse, hensyn og respekt for de andre i gruppen.

    De sociale kompetencer udvikles ved at være med, der hvor det sker, hvilket kræver, at de er inkluderet og føler sig værdifulde i fællesskabet.

    Børn har brug for at spejle sig i andre børn og i de forskelligheder, der kommer til udtryk i en børnegruppe. De spejlinger sker bl.a. i legen, som er grundstenen i børns sociale og personlige læring og udvikling. Legen fremmer fantasi, nysgerrighed, motivation og selvværd. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte at legen er grundlæggende, for derigennem lærer børnene at forhandle, indgå kompromisser og at løse konflikter.

    I Møllegården oplever børnene et trygt miljø med voksne, der interesser sig for deres liv i og udenfor institutionen. Vi støtter børnene i at danne venskaber på egen stue, men også på tværs af huset. Vi arrangerer fælles oplevelser for alle børn, f.eks. fællessang, adventssamling, teaterforestillinger og andre gruppeoplevelser, som vil være medvirkende til, at det enkelte barn føler sig som en del af det store fællesskab i Møllegården. Vi italesætter, hvordan man behandler hinanden, hvordan man taler til og med hinanden og er gode rollemodeller. Vi prioriterer forældredialogen højt, da dette samarbejde spiller en stor rolle for barnets sociale læring og udvikling. Dialogen kan medvirke til gensidig forståelse af barnets perspektiv, sociale liv, barnets relationer og fællesskab i institutionen. Vi har alle et ansvar for at fællesskabet fungerer. Vi, som personale er i stand til at skabe en god institutionskultur – gennem vores funktionsopdeling, struktur, projekter, engagement og humor.

    Vi styrker det enkelte barns sociale kompetence og legekompetence, ved at skabe rammerne for legen og lede barnet mod at kunne mestre selv. For at børnenes leg udvikler sig positivt for alle, er det en forudsætning, at vi voksne er bevidste om at bevæge os i alle tre læringsrum. Vi går foran og viser legen, vi står ved siden af legen og støtter/guider og bag ved som en hjælpende hånd efter behov. Vi guider barnet, når vi kan se, at det har det svært, hjælper med konfliktløsning og lærer barnet at sige fra og mærke egne grænser.

    Udvikling”, ”Kommunikation og Sprog” og ”Kultur, Æstetik og Fællesskab” og i mindre grad ”Krop, Sanser og Bevægelse” og ”Natur, Udeliv og Science”. Desuden er det nemt at inddrage emner/temaer i et større perspektiv eller blot have fokus på noget, som vi ønsker at hjælpe børnene til at blive bedre til. Man kunne f.eks. i en periode arbejde med temaet ”kæledyr”, og bruge samlingen til at samle op på og skabe sammenhæng mellem de aktiviteter, som børnene deltager i. Det kan også være, at vi er blevet opmærksomme på, at enkelte af børnene ikke har styr på farver, tal eller lignende, og vi derfor vælger aktiviteter i samlingen, som kan stimulere barnets nysgerrighed og fokus på dette. 

    Praksisfortælling 0-2 år:
    Lidt inde i en typisk morgensamling, er det børnenes tur til at vælge en sang, og følgende dialog opstår:

    Pædagogen: Frida, hvilken sang skal vi synge?
    Frida: Den med edderkoppen.
    Jonas (råber): Nej, ik’ edderkop.
    Frida: JO! Edderkop!
    Pædagogen: Hvilken sang vil du da synge, Jonas?
    Jonas: Biler…
    Frida: Ik’ biler – EDDERKOP!

    Pædagogen: Jonas, du vil gerne synge den med bilen – den er også god. Og Frida vil gerne synge den med edderkoppen. Nu skal I høre – vi synger først ”Lille Peter Edderkop”, som Frida har valgt, og bagefter synger vi ”Jeg Bygger En Bil”, som Jonas har valgt. Og når vi har sunget de to sange, så er det Carls tur til at vælge en sang.

    Samlingen fortsætter. Bill ser lidt sur ud, men halvvejs inde i ”Lille Peter Edderkop”, bryder han alligevel ud i et smil og deltager med fagter i sangen.

    Praksisfortælling 3-4 år:
    Tre piger på 4 år, Anna, Mille og Carla leger sammen i puderummet. De har leget i 20-25 minutter, hvor de har grinet og snakket sammen. Pædagogen, der befinder sig et andet sted på stuen, kan nu høre, at legen skifter karakter. Anna siger med jævne mellemrum, at der er noget, hun ikke gider. Konflikten i puderummet overdøves lidt af den øvrige larm fra stuen, og pædagogen kan derfor ikke detaljeret høre, hvad Anna er utilfreds med.

    Pædagogen afventer og ser, om pigerne kan løse deres uenigheder selv. Til sidst kommer Anna dog grædende ud fra puderummet og siger, at Carla vil bestemme det hele. Pædagogen går derfor med Anna tilbage til puderummet og spørger Mille, hvad de har leget indtil nu. Mille svarer, at de har bygget hule, og at det er Carla, der har bestemt det. Carla bekræfter, at det er rigtigt. Pædagogen tager en snak med pigerne om, at det er sjovest og vigtigt, at alle får lov til at bestemme, hvad man leger.

    Pædagogen konstaterer, at nu har de leget Carla’s leg længe, og om det så ikke var en idé, at nu kunne de lege Anna’s leg og så til sidst kunne Mille bestemme. Pigerne lyser alle tre op i et smil og siger JA, hvorefter legen fortsætter uden flere konflikter.

    Praksisfortælling 5-6 år:
    Theo er startet i storbørnsgruppen for tre mdr. siden. Han har svært ved at leve op til at være sammen med jævnaldrende børn i dagens leg og aktiviteter.

    Theo har svært ved at finde ind i legerelationer og leger ofte alene eller med de yngre børn på legepladsen.

    Hjemme klager Theo over to drenge, Johan og Elias. Han siger, at de driller og slår. Det er rigtigt, at der har været flere kedelige episoder i samspillet med de tre drenge. Theo er selv en del af det uheldige, der sker, men kan ikke se egen andel i konflikterne.

    En fredag vil Theo ikke i børnehave pga. de to andre drenge, og hans mor har meget svært ved af få ham afsted.

    Den følgende uge er Theo og Elias køkkenpersonale sammen. Det vil sige, at de dækker rullebord og tørrer borde af samt fejer efter frokost.

    Efter frugt vasker de kopper op sammen. Om onsdagen er vi på tur, hvor Theo og Elias holder en pædagog og hinanden i hånden. Undervejs får drengene snakket sammen.

    Dagen efter laver Theo og Elias en legeaftale sammen, mens de rydder op efter frokost. De er de sidste i garderoben, og mens de tager overtøj på, bestemmer de, at de skal lege med dyrene udenfor. Theo er først færdig og venter udenfor døren på Elias.

    I de følgende dage finder Theo og Kurt igen sammen af og til og leger udenfor.

  • 3 - Kommunikation og sprog

    Tema 3: Kommunikation og sprog  

    1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.
    1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.

    Børns kommunikation og sprog tilegnes og udvikles i nære relationer med barnets forældre, i fællesskaber med andre børn og sammen med pædagogiske personale.

    I Møllegården skal børnene opleve et nuanceret og rigt sprog med tydelige og anerkendende voksne som gode rollemodeller. Sproget er en af de vigtigste forudsætninger for at kunne kommunikere med omverdenen, danne venskaber og løse konflikter. Børn med et nuanceret sprog kan give udtryk for egne meninger følelser og tanker. Gode sprogegenskaber giver gode betingelser for et højt selvværd.

    I Møllegården har vi i alle hverdagens gøremål fokus på børnenes sproglige udvikling f.eks. i garderoben, ved spisning og ved samtaler i små og store grupper.

    I perioder arbejder vi målrettet med materiale fra Maryfondens LæseLeg (nyt vindue).

    I dialog og samtaler med børnene vil vi tage de emner op som børnene selv er optagede af, lytte til dem og stille uddybende spørgsmål, der skærper deres evne til selv at reflektere og have lyst til at undersøge sammenhænge, samt søge yderlige oplysninger.

    Til samling og ved frugttid skærper vi børnenes sproglige opmærksomhed ved planlagte aktiviteter f.eks. højtlæsning, dialogisk oplæsning, rim og remser, samt sproglege der f.eks. styrker auditiv og visuel hukommelse.

    Vi har et bredt udvalg af spil, legetøj og bøger, der står frit tilgængeligt til inspiration for børnene.

    Børnene i Møllegården bliver også udfordret i at arbejde med forskellige udtryksformer og udvikle deres verbale og kropslige udtryk.

    Det er vigtigt at kunne udtrykke sig i en verden, hvor der er mange forskellige input i løbet af en dag, ikke kun i Møllegården, men også via de medier børnene skifter bekendtskab med andre steder. Børnene skal have de grundlæggende verbale og nonverbale kompetencer for at kunne begå sig i sociale fællesskaber.

    I Møllegården synger vi mange sange, vi danser til god musik i forskellige genrer, vi dramatiserer rim og remser, vi laver en cirkusforestilling, børn fortæller deres egne historie, spiller teater og dramatiserer om emner og følelser.

    For to- og flersprogede børn gælder det, at vi har fokus på dansksproglig udvikling i samarbejde med sprogpædagogen. Vi taler med forældrene om, hvordan de kan sprogstimulere deres barn hjemme og vigtigheden af at styrke modersmålet. Vi opfordrer til, at barnet møder dansk i forskellige kontekster, f.eks. dansk børnefjernsyn og fritidsaktiviteter.

    Eksempel 0-2 år:
    Til dagens samling har pædagogen taget et stort huskespil frem med billeder af dyr. Hvert barn får en brik, og pædagogen lægger den anden halvdel i en bunke foran sig på gulvet. Pædagogen tager en vilkårlig brik fra gulvet, og siger dyrets lyd: Dette dyr siger: "vov vov". Pædagogen spørger ud i rundkredsen: "Hvem har et dyr, der siger: "vov vov"? Sara viser sit billede frem med en hund. Pædagogen siger: "Flot, det er rigtigt" og spørger Sara: "Hvad er det for et dyr, du har?" Sara svarer: "Hund". Spillet fortsætter til alle har fået "stik".

    Eksempel 3-4 år:
    Caja står i garderoben og er ved at hjælpe børnene, der lige er kommet ind fra legepladsen, ud af tøjet. Hun fortæller dem, at der inde på stuen ligger bøger klar på bordene, og at børnene kan gå ind og kigge i dem. Da Caja er færdig i garderoben, og alle børn er samlet på stuen omkring bordet, er det tid til frugt. Fadet med frugt bliver sendt rundt, og da alle børn har forsynet sig, finder Caja en bog frem fra hylden. Hun læser overskriften højt: ”Aben Osvald”. Hun forklarer børnene om omslaget og forfatteren. Derefter inddrager hun børnene til dialogisk læsning og spørger ind til, hvad de mon tror, bogen handler om. Børnene og pædagogen fordyber sig i fællesskab om at læse historien, hvor der løbende opstår spørgsmål, som de i fællesskab snakker om og finder svar på.

    Senere på eftermiddagen kommer Anton hen til Caja, han vil gerne kigge i bogen om aben. Caja finder bogen frem til ham. Han sætter sig i sofaen og stiller flere undrende spørgsmål. Ida som har overhørt Anton, sætter sig ved siden af ham, og sammen snakker de videre om bogen.

    Dagen efter leger Ida og Anton sammen i puderummet. Caja kan høre, at historien fra gårsdagen oplæsning er udgangspunktet for deres leg.

    Eksempel 5-6 år:
    I storbørnsgruppen arbejder vi med kommunikation og sprog bl.a. ved at have fokus på at udvide børnenes ordforråd og sprogforståelse. Vores metode er bl.a. brug af bøger. En gang om måneden går vi på biblioteket, hvor hvert barn vælger en bog til hjemlån og sammen med pædagogen, forsøger at formulere en begrundelse for valget af netop denne bog.

    Hjemme igen i børnehaven står bøgerne til fri afbenyttelse, sammen med stuens egne bøger om forskellige emner. Det er altid spændende for børnene at få en ny samling bøger hjem, og de går meget op i, hvem der har valgt de enkelte bøger. Hver dag bliver bøgerne lagt ud på bordene, og inden børnene spiser frugt, fordyber de sig i dem – enkeltvis eller et par stykker sammen.

    I det første halvår læser vi højt af de lånte bøger, mens børnene spiser frugt. Børnene er meget glade og stolte, når deres bog bliver læst op. I andet halvår læser vi forskellige kapitelbøger med få illustrationer og dermed grobund for børnenes egne mentale billeder. Vi taler om, hvad der skete i forrige kapitel og gætter måske også på, hvad der efterfølgende vil ske. Undervejs taler vi om ord og deres betydning, og her byder børnene selv ind med svar. Vi læser et varieret udbud af bøger og gerne flere, der kan perspektiveres. I år har vi f.eks. læst i Emil fra Lønneberg og Villads fra Valby, der begge omhandler noget af det samme men i forskellige tidsperioder.

    Især i perioden med læsning af kapitelbøger, hører vi børnenes ordforråd øges. Da vi læste Gummi-Tarzan, blev der efterfølgende talt en del om gymnastiklæreren, langspyt og ikke mindst buksevand. Ud fra denne bog kunne vi også tale om emner som drilleri og mobning, og hvordan vi behandler hinanden.

     

  • 4 - Krop, sanser og bevægelse

    Tema 4: Krop, sanser og bevægelse

    1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på.
    1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornemmelser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse.

    Børn er i verden gennem kroppen, og når de støttes i at bruge, udfordre, eksperimentere, mærke og passe på kroppen – gennem ro og bevægelse – lægges grundlaget for fysisk og psykisk trivsel.

    I Møllegården skal børnene udvikle tryghed ved egen krop, opnå forståelse for kropslig forskellighed og lære at sætte grænser. De skal videreudvikle deres motoriske kompetencer, udholdenhed og udfordres gennem leg, ture og voksenstyrede aktiviteter – både ude og inde.

    Vi tilstræber, at børnene er på legepladsen i den friske luft hver dag. På legepladsen vil der være en vekselvirkning af børnenes selvvalgte lege og de aktiviteter, som personalet igangsætter og selv deltager i. 

    Udholdenhed og udfordringer giver vi børnene i dagligdagens aktiviteter såsom til rytmik, bevægelse, samlinger og motorikbaner i fællesrum eller på stuen.

    Vi tilrettelægger ture til skov, strand, grønne områder og legepladser med andre udfordringer end dem, der findes på vores legeplads.

    Vi stimulerer sanseapparatet ved bl.a. at arbejde med forskellige materialer og redskaber. I perioder tilbyder vi fodbad, fodmassage og massagehistorier.

    Vi bruger også yoga som et pædagogisk redskab. Dette sker ved små yogaremser eller små yogahistorier. Dette bliver ofte afsluttet med afslapning.

    I hverdagen snakker vi med børnene om kroppens funktioner og sunde madvaner/livsstil. Vi lærer børnene at respektere kropslig forskellighed og at tage hensyn til sig selv og andre.

    Vi har gode fysiske rammer, hvor børnene kan opleve glæden ved at være i bevægelse. Vi er gode rollemodeller og har fokus på at støtte børnene i at videreudvikle deres motoriske færdigheder ved at opmuntre og støtte dem med respekt for deres egen grænser.

    Eksempel 0-2 år:
    I vuggestuen kører et forløb over en uge, hvor de to vuggestuegrupper er sammen på tværs af stuerne. Børnene deles op i mindre grupper, sammensat ud fra alder og potentielle gode sociale relationer.

    Den ene dag har en gruppe med mellemgruppebørn rytmikrummet til rådighed. En gruppe på 7 børn og 2 pædagoger går i rytmikrummet, hvor pædagogerne har valgt nogle sange, som børnene kender i forvejen fra hverdagen på stuerne.

    Det er bevægelses- og fagtesange, og børnene har i disse nye rammer rig mulighed for kropslig udfoldelse. Selv om sangene er kendte, giver de i nye rammer og nye sammenhænge, ny og mindre børnegruppe, en ny oplevelse for både børn og voksne.

    Vi har bevidst valgt sange, som begge stuers børn kender på forhånd, så de har noget tilfælles, allerede inden de mødes.

    Vi starter med at synge, danse og lege til musikken. Bagefter tager vi forskellige redskaber frem, som for eksempel bolde, en hængegynge m.m. Børnene får lov til at lege med det, de har lyst til, men opfordres til at prøve noget forskelligt og måske rykke egne grænser. De rykker sig, ved at se de andre gøre ting og udfordrer sig selv til at forsøge det samme.

    Marius, der til hverdag er meget stille, og hvis foretrukne leg ofte er biler i sit eget selskab, fik rykket nogle grænser og oplevet noget nyt. Han prøvede, på opfordring fra pædagogen, tøvende hængegyngen, efter at have set de andre børn gøre det og oplevede, at det faktisk var utrolig sjovt at gynge, dreje rundt og gemme sig i gyngen.

    Eksempel 3-4 år:
    Det er en varm sommerdag i Møllegården. Alle børn og pædagoger er ude og nyde det solrige vejr. I dag er der planlagt en pædagogisk aktivitet på legepladsen, hvor børnene skal have en sanselig oplevelse. Pædagogerne Helle og Lone er ved at lave og finde de ting/elementer, de skal bruge til deres sansebane på legepladsen. Børnene skal træde i havregrød, tændstikker, pastaskruer, vat, plastik, ris, vand og til sidst have fodmassage.

    Børnene er stimlet sammen om Helle og Lone og venter spændt på, at det kan blive deres tur til at prøve sansebanen. En af børnene, Felix på 4 år, holder sig lidt i baggrunden og står og kigger på de andre børn, som glædeligt og med stor begejstring træder med bare fødder (i det hele). Pædagogen Helle går hen til Felix. Hun spørger, om han ikke gerne vil prøve? ”Jeg vil gerne gå sammen med dig og holde dig i hånden, og du behøver ikke prøve det hele”! Felix siger, “nej, jeg har ikke lyst”.

    Han sætter sig på bænken og kigger på de andre børn. Han sidder og smiler, og da mange børn har prøvet sansebanen, kommer Helle hen til ham igen og sætter sig ved siden af ham. Helle siger, “kom Felix”, og tager hans hånd – ”vi to kan gå hen og prøve sammen”. Felix går med. Helle tager sine strømper af og går først sansebanen igennem på bare fødder. Felix kigger interesseret. Helle kommer og tager Felix i hånden. Felix vil gerne beholde sine strømper på. “Det gør intet”, siger Helle. Felix går rundt med Helle og træder i det, han har lyst til og får til sidst fodmassage, som han godt kan lide. Helle synes, at Felix er meget modig og sej.

    Eksempel 5-6 år:
    De ældste børn i Møllegården har brug for stort albuerum, da de i deres leg og aktiviteter fylder mere end de yngre børn. Derfor har Valmue-børnene en større frihedsgrad til at gå ud i de eksterne rum, som puderummet, i mindre grupper. Her kan børnene udfolde sig motorisk uden et konstant overvågende blik på sig, selvom disse rum tilses jævnligt.

    En gang om ugen har børnene rytmik, hvor de er delt op i to grupper. Vi planlægger typisk et fire ugers program, der indebærer forskellige lege, motoriske øvelser, motorikbane m.m. Forløbene planlægges ud fra både genkendelse og fornyelse og slutter af med en stille aktivitet, hvor børnene parvis giver hinanden massage på ryggen ud fra en fortælling (Maryfonden: Fri for mobberi).

    I dagligdagen er der fokus på brug af kroppen. Vi styrker finmotorikken ved f.eks. at spise med kniv og gaffel én gang om ugen, spille spil og bruge blyanter og sakse dagligt. Til samling bruger vi fysiske øvelser, sange og lege. Dagligt er vi på Møllegårdens legeplads og en del af vores ture går til andre legepladser, hvor børnene kan udfordre deres krop i nye og spændende legeredskaber. Her ser vi alle børn kaste sig ud i nye udfordringer og ofte lære at beherske noget nyt.

    Da hverdagen for mange børn er støjende og hektisk, har vi bl.a. fokus på stilhed og pauser. Til frokost holder vi 10 minutters stilhed og i det tidsrum, spiser vi stille og roligt. Ofte efterspørger børnene selv stilletid, og mange vil gerne have en længere pause.

  • 5 - Natur, udeliv og science

    Tema 5: Natur, udeliv og science

    1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundenhed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.

    2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.

    Alle børn skal have mulighed for at opleve glæde ved at være i naturen og udvikle respekt for natur og miljø. Naturen er et rum, hvor børn kan eksperimentere og gøre sig de første erfaringer med naturvidenskabelige, tænke- og analysemåder.

    Læringsmiljøet skal tage afsæt i mulig læring og inddrage børnene som aktive medskabere af egen læring ved at stille åbne, nysgerrige spørgsmål til børnene. Læringsmiljøet må derfor tilgodese, at alle børn, uanset hvor de vokser op, og uanset baggrund, får mulighed for at opleve et bredt udsnit af naturen, både i byen og på landet. Dagtilbuddene skal i samarbejde med forældrene understøtte en grundlæggende naturvidenskabelig dannelse af børnene.

    I Møllegården oplever børn at få kendskab til uderummet på daglig basis. Udeliv handler blandt andet om at give børn legemuligheder og oplevelser i og med naturen, så de får mulighed for at lære sig selv og naturen at kende. Børnene er, så vidt det er muligt, på legepladsen hver dag og har her rig mulighed for at opleve glæden ved at færdes i det fri, lege og blive motorisk udfordret.

    Naturen giver et særligt rum for at vække børns nysgerrighed og bygge bro til det naturvidenskabelige felt. Børnene skal, understøttet af de voksne, have muligheder for at undersøge, eksperimentere og være aktivt deltagende i science projekter. Vi skal med børnenes undren og abstraktionsniveau vække deres interesse for naturen og dens fænomener og herved skabe barnets første begyndende forståelse for videnskaben og dens begreber, som medtages videre til skolelivet. Tilgangen til begrebet science betyder, at læringsmiljøet skal give børnene mulighed for at danne erfaringer med årsag, virkning og sammenhæng tilrettelagt af det pædagogiske personale.

    I Møllegården har vi året rundt større eller mindre projekter, hvor vi f.eks. undersøger og dykker ned i et udvalgt insekt, har fokus på kroppen, leger og eksperimenterer med vand, konstruerer og bygger, f.eks. en vulkan eller raket, har tema om jord til bord, og matematiske opgaver som at måle/veje og tælle ting. 

    Årstidernes skifte opleves på tætteste hold. I legen er der højt til loftet og masser af plads at boltre sig på. På legepladsen er der vekselvirkning med børnenes egen frie leg og igangsatte aktiviteter af de voksne, f.eks. bål, krible krable, forhindringsbaner, sansebaner, leg med forskellige materialer, sang og bevægelse.

    Vi vil i løbet af året tage på ture til skov, strand, grønne områder og legepladser. Her vil børnene opleve en anden natur og nogle andre redskaber til at lege i/på.

    Vi inviterer også naturen indenfor og har løbende projekter med og omkring dyr, ligeledes dialog med børnene om affaldssortering, temadag med Slagelse Naturskole og hvordan vi passer på naturen.

    Eksempel 0-2 år:
    Hos Brumbasserne har vi i en uge over efteråret arbejdet med temaet "æbler" på stuen. Vi har sammen med børnene været kreative med æbler, vi har klippet æbler i karton og farvelagt æbler til æbletryk.

    Vi har været på tur og set en masse æbletræer i en plantage, og hvert barn samlede æbler i egen pose. Vi har i køkkenet fremstillet en masse lækre produkter fra vores tur, bl.a. æblechips, æblesnegle og æblegrød.

    Vi har til den daglige samling sunget sange om æbler, kigget på æbler og haft dialog med børnene om æblets farve og størrelse og snakket om, hvad et æbleskrog er og om, der er orme i æbler.

    Eksempel 3-4 år:
    En praksisfortælling om hvordan læring gennem interessen for natur og udeliv spontant kan opstå, og hvordan flere børn drages til samme interesse, når pædagogen følger barnets spor. Som led i arbejdet med natur og ude liv, har institutionen indkøbt lupper og terrarier, som børnene kan tage med ud på legepladsen og bruge.

    Klokken lidt over 13, er alle børnene er på legepladsen. Carlo leger i ”skoven” og finder biller, regnorme og andre dyr, som han løbende kommer i en spand. Carlo opsøger en pædagog og viser hende, hvad han har fundet. Pædagogen griber Carlos interesse og spøger, om han ikke kunne tænke sig en lup og et terrarium. Pædagogen hjælper Carlo med at komme alle insekterne og ormene ned i terrariet, hvorefter de i fællesskab finder græs, blade m.m.

    Carlo tager terrariet med op i skoven og leder videre. Efter et stykke tid kommer Carlo tilbage. Han har nu fundet en bille med grønne farver og kommer løbende mod pædagogen igen for at vise hende billen og høre, hvad den hedder. Pædagogen kan heller ikke selv genkende billen, så hun finder en bog om ”skovens insekter”. Der er nu kommet flere børn rundt om terrariet for at se billen, da pædagogen kommer tilbage. I fællesskab bladrer børnene og pædagogen gennem bogen for at sammenligne billen. Børnene og pædagogen kommer i fællesskab frem til, at billen nok er en: almindelig løvtæge. I forlængelse af denne situation samtaler pædagogen med børnene om, hvilke insekter, larver m.m. der er at finde på dette tidspunkt af året, hvorfor de har de farver de har, samt hvad de spiser.

    Senere da børnene skal ind og spise frugt, tager Carlo og pædagogen terrariet med ind på stuen, så den kan blive vist frem for alle de andre børn.

    Eksempel 5-6 år:
    På Valmuestuen har vi valgt at lave et projekt om fugle. Projektet er tilrettelagt sådan, at vi kan prikke til børnenes nysgerrighed og deres lyst til at gå på fuglejagt i naturen, for at se om de kan finde de fugle, vi har studeret.

    Vi har valgt nogen af de mest almindelige fugle ud, som vi har studeret. Vi har farvelagt dem, lyttet til deres stemmer og snakket om dem.

    Børnene har gået meget op i fugleprojektet, og de er begyndt at genkende og kigge efter fugle af sig selv, når vi er på tur eller på legepladsen. Projektets indvirkning på børnene kom rigtigt til udtryk en dag, vi sad på stuen og holdt samling. Pludselig var der en dreng, som genkendte en musvit på legepladsen, og så var samtlige børn henne ved døren og kigge, og vi kunne igen få en god snak om fuglelivet.

    Vi har i Møllegården i år fået mulighed for at lære børnene noget om vores vand og vigtigheden af at kunne få rent vand. Vi havde i den anledning besøg af ansatte fra GROHE, som læste en historie op for børnene om emnet og bagefter svarede på spørgsmål og snakkede med børnene. Vi gør også meget ud af at lære børnene om affaldssortering og vigtigheden af dette. Vi kan se, det har en effekt, når børnene selv kommer og spørger om, hvilken skraldespand skraldet skal i.

  • 6 - Kultur, æstetik og fællesskab

    Tema 6: Kultur, æstetik og fællesskab

    1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.
    1.  Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle oplevelser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.

    Kultur er en kunstnerisk, skabende kraft, der aktiverer børns sanser og følelser, ligesom det er kulturelle værdier, som børn tilegner sig i hverdagslivet. Gennem læringsmiljøer med fokus på kultur kan børn møde nye sider af sig selv, få mulighed for at udtrykke sig på mange forskellige måder og forstå deres omverden. 

    Børn i Møllegården tilbydes mangfoldige kulturelle tilbud både i og udenfor huset. Sammen med engagerede voksne oplever de glæde og nysgerrighed ved kunst og kultur samtidig med at have tid og ro til fordybelse.

    Igennem året deltager vi i nærmiljøets kulturelle tilbud som teater, koncerter og Festuge og i eget hus er børnene medvirkende til opsætning og gennemførelser af mindre optrin til fællessamlinger, cirkus & teaterforestillinger. 

    Gennem Møllegårdens løbende projekter får børnene også mulighed for at udtrykke sig kreativt og gøre brug af forskellige redskaber og materialer. Vi markerer årets højtider og inddrager børnene i husets traditioner som f.eks. påske, fastelavn, Skt. Hans, jul og fødselsdage. Derudover afholder vi sommerfest med forældre og søskende, julehygge, blomsterdag og Møllegårdens fødselsdag.

    Læringsmiljøet er afgørende for børns kognitive og æstetiske personlige og sociale erfaringsdannelse og omfatter derfor både dagtilbuddets rammer og lokale kulturtilbud og kunstneriske arrangementer. Det fysiske læringsmiljø skal give barnet mulighed for selv at opsøge inspiration og oplevelser i f.eks. bøger og musik. Børnene i Møllegården har derfor adgang til et bredt udvalg af bøger, og i husets værksted er der rig mulighed for at øve sig i og afprøve sig selv indenfor en bred vifte af kunstarter og udtryk. 

    Børn har ret til at stifte bekendtskab med andre måder at leve på og andre kulturelle udtryksformer og værdier. Derved udfolder børnene sig til hele, nysgerrige og tolerante mennesker. Børn skal have mulighed for at skabe egen mening og indhold i hverdagen. De skal opleve at blive mødt med respekt, og læringsmiljøet skal være et demokratisk fællesskab, der sikrer deltagelsesmuligheder for alle børn, og hvor børn føler sig inddraget aktivt. 

    Børnene bliver bevidstgjorte om deres egen kultur og værdier i mødet med andres kulturelle baggrunde, hvor vi lærer børnene accept og forståelse for forskelligheder. Vi tager hensyn til det enkelte barns normer og værdier, så det stadig kan deltage i aktiviteten med værdighed. Her vægter forældrenes kompetencer og vigtige viden om f.eks. religiøse højtider, barnets lege og familiestruktur stort, og gennem ligeværdig dialog og samspil, må alle forældre bidrage gensidigt til dagtilbuddets hverdag og fællesskab. Kort sagt skal alle børn have mulighed for at udfolde deres fulde potentiale uafhængigt af social baggrund, køn og alder. 

    Eksempel 0-2 år:
    Til dagens samling har den voksne taget fortællekufferten med eventyret Bukke Bruse frem. Den voksne gør klar, og eventyret starter. Alle børn er stille og lytter. Da den voksne når til, at den første gedebuk tripper over broen, siger mange af børnene det samme som den voksne: trip trap, trip trap.

    Da trolden dukker frem fra sit skjul under broen, siger den voksne med omlagt dyb og farlig stemme: hvem er det, der tramper på min bro. Alle børnene hviner og tramper med deres egne ben i rundkredsen. De er alle tydeligt bekendt med eventyret, som de har hørt mange gange, og et par af de ældste børn på stuen vil altid gerne vide, hvad der skete med trolden til allersidst, når han var faldet i vandet. Som en rød tråd med eventyret har vi, på nogle legepladser med "broer" og i anlægget ved den lille bro, leget, at vi trampede, så trolden blev sur.

    Eksempel 3-4 år:
    Børnene på Anemonestuen skal holde samling. På stuen er valgt nogle temasange som gennem en lille månedstid vil blive gentaget til samling. Denne gang er det rim og remser, samt sange med rim. Børnene skal synge ”Oppe i Norge, der boede tre trolde”. I denne forbindelse har pædagogen fundet et skørt, en vest og en bolle. Pædagogen spørger Mia, om hun vil være troldemor, det vil hun gerne og får skørtet. Så spørger hun Janus, om han vil være troldefar, det vil han også gerne, han får vesten. Pædagogen spørger Mille, om hun vil være ”lille ollebolle”. Dette vil hun gerne, men hun vil ikke ind og stå i midten sammen med de andre to. Pædagogen siger til Mille, at det bare er helt ok, og at hun gerne må sidde ned og være ”ollebolle”. Børnene går i gang med at synge, og Mille synger højt.

    Senere på eftermiddagen leger Mille med to andre piger i dukkekrogen. De vil gerne have, at pædagogen skal synge ”oppe i Norge”. Hertil siger Mille: ”Jeg er troldemor”. De andre børn er henholdsvis troldefar og ollebolle. Da pædagogen går i gang med at synge, optræder de tre børn stående på stole.

    Eksempel 5-6 år:
    På Valmuestuen vægter vi traditioner meget højt, fordi de er med til at skabe fællesskab og samhørighed blandt alle børnene på stuen, uanset børnenes baggrund. Udover Møllegårdens traditioner har vi på valmuestuen nogle helt særlige traditioner. Hvert år er det f.eks. børnene her, som går luciaoptog for resten af institutionen. Vi har vores årlige nytårskur, hvor børnene møder ind i deres pæne tøj, bliver modtaget på den røde løber, spiser festmiddag og får taget billeder. Dette er en helt særlig dag, som børnene ser frem til og snakker meget om.

    Derudover har vi også en tradition, som samler både stuens børn og nogle af byens ældre beboere. Sammen med de ældre klipper vi julepynt og pynter institutionens juletræ. De ældre er inviteret med til vores teaterforestilling, og hvert år er vi inviteret til ”OL” på et af de lokale plejecentre. Disse aktiviteter, sammen med de ældre, giver både børn og ældre en følelse af at være del af et større fællesskab på tværs af generationer.

    Vi ønsker også, at børnene skal opleve forskellige kulturelle udtryksformer, derfor går vi i teateret, og hvert år har vi et teaterforløb, hvor børnene selv er aktører og sætter en forestilling op, som vises for forældre, søskende, resten af institutionen, vores brobygningsskole og som tidligere nævnt nogle af kommunens ældre medborgere.

    Vi har i år også været til en workshop med afrikansk dans og trommespil. Her var børnene også selv aktive deltagere, og her så vi hvordan nogle af de børn, som er lidt tilbageholdende eller har svært ved at holde fokus, pludselig var dybt koncentreret, holdt fokus på aktiviteten og deltog på lige fod sammen med deres kammerater.

Særlige indsatser
  • Særlige indsatser

    Vi arbejder tæt sammen med vores forældre, vi giver hinanden faglig sparring også på tværs af stuerne, og hvis det er nødvendigt for barnets videre trivsel og udvikling, er vi i tæt samarbejde med PPR, hvor vi specielt samarbejder og har supervision med talehørekonsulent, motorikkonsulent, sagsbehandler og psykolog.

    Tidlig opsporing og indsats (TOPI)

    Arbejdet omkring børnenes trivsel er styrket, og der bruges trivselsvurderinger på tværs af dagpleje, dagtilbud, indskoling og SFO/fritidshjem.

    Vi sprogvurderer 2-3-årige med TRAS-materialet og 3-6-årige med materialet fra Hjernen & hjertet, og barnet indstilles derefter til talehørekonsulent, hvis der er behov for dette.

    Ligeledes kan vi indstille barnet til motorikkonsulent eller psykolog.

    Forældre vil altid være orienterede/informerede.

    Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø vil i den kommende periode kræve en særlig indsats. Vi skal arbejde med hvordan og hvornår, vi inddrager børnene.

    Arbejdet med implementering af en evalueringskultur vil i den kommende periode kræve en særlig indsats. Vi bruger materialet fra EVA ”Tegn på læring II” (nyt vindue).

     

Forældrebestyrelsen
  • Inddragelse af forældrebestyrelsen

    Forældrebestyrelsen i Møllegården har været en stor aktiv i arbejdet med at inddrage forældregruppen i det pædagogiske arbejde.

    De har i samarbejde med personalet planlagt afholdelsen af forældremøderne i 2018 og 2019, dette i forhold til samarbejdet mellem hjem og dagtilbud.

    Med emner der relaterer sig til læreplans-temaerne og Børnekonventionen.

    I forhold til at inddrage nærmiljøet, som en aktiv medspiller, vil dette blive en del af arbejdet i 2020 og frem.

Lokalsamfundet
  • Inddragelse af lokalsamfundet

    Møllegården ligger midt imellem socialt boligbyggeri, parcelhuse, villaer og andelsboligkvarterer, og legepladsen er omkranset af en kolonihaveforening.

    Vi deltager i lokalsamfundets kulturelle tilbud f.eks. fra biblioteket, kirken, teateret, koncerter og Festugen.

    Bylivet er tæt på, der er grønne områder i nærområdet samt gode busforbindelser til skov og strand.

    I nærområdet er der gode indkøbsmuligheder og legepladser, som vi gør brug af i det pædagogiske arbejde.

    Møllegården har samarbejde med ældreområdet, hvor vi har udarbejdet faste traditioner. Vi inviterer plejehjemsbeboere og frivillige med rickshaws til et julearrangement, hvor vi synger julesange, klipper julepynt og pynter Møllegårdens store juletræ. De samme bliver inviteret til at overvære Valmuernes årlige teaterforestilling. Til gengæld bliver Valmuerne inviteret til OL i Alliancehaven.

    Inden et barn fra dagplejen starter i børnehaven, har vi besøg af dagplejemoren sammen med barnet, som en del af brobygningen fra dagpleje til børnehave.

    Vi tager på ture til andre institutioner, hvor vi leger på deres legepladser, ligeledes kommer andre institutioner på besøg hos os.

    Ved opslag i vores vindfang informerer vi om, hvad det lokale foreningsliv har af tilbud til børnefamilier f.eks. gymnastik, håndbold, fodbold og spejder.

Arbejdsmiljø
  • Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske arbejdsmiljø

    I Møllegården arbejder vi med følgende temaer på denne måde:

    Det fysiske børnemiljø:
    I Møllegården er stuerne indrettet i forskellige flyttebare zoner. Det vil sige, at der er en zone for vilde lege, dukkekrogslege, bil lege, kreative lege osv. På den måde har børnene hver dag mulighed for selv at bestemme, hvad de vil lege.

    Hertil har vi et forhøjet fokus på, hvordan stuernes støjniveau udfolder sig, så alle børn trives, og at der jævnligt luftes ud.

    Vores legeplads er ligeledes indrettet i forskellige legemiljøer. Her har børnene rig mulighed for, at lege i mindre grupper og på tværs af stuerne.

    Legepladsens inddeling giver børnene i Møllegården mulighed for at fordybe sig i leg, f.eks. Far, mor og børn i legehusene eller købmand. De har mulighed for at bygge huler eller gå på insektjagt i ”skoven”, og endelige er der også plads til de mere fysisk aktive lege som f.eks. fangelege, fodbold og at køre race på Mooncarbanen. 

    Det psykiske børnemiljø:
    I Slagelse kommune arbejder vi to gange årligt med et evalueringsredskabet TOPI (Tidlig opsporing og indsats.) Dette evalueringsredskab giver os som pædagogiske personale i Møllegården mulighed, for at kunne observere og fagligt sparre med hinanden om de enkelte børn og deres trivsel.

    I denne forbindelse arbejder vi hele tiden på at styrke børns sociale kompetencer, og hvordan man på bedst måde kan skabe det gode samspil og relationer børnene imellem. Dette gælder også for personalet, der hver dag både skaber og opretholder de trygge rammer og god tæt relation med børnene.

    Alle børn er og har ret til at være forskellige. Derfor arbejder vi hele tiden på at skabe trygge rammer for den ”sociale åbenhed”, hvor der er plads til alle børn og accept, tolerance og respekt er i fokus.

    Det æstetiske børnemiljø:
    Som nævnt i afsnittet Det fysiske børnemiljø, så er stuerne indrettet i små legezoner, der indbyder til forskellig leg. Som pædagogisk personale gør vi brug af vores observationer og kendskab til børnegruppens legekonstruktioner, så vi løbende gennem året kan indrette stuerne, så de tilpasses de lege, der i perioder er særligt populære. Dette gælder også for de børn i børnegruppen, der kan have et ekstra behov for at kunne ”trække” sig og lege alene. 

    Børnene har i den forbindelse også mulighed for at lege andre steder end på stuen. I fællesrummet er der indrettet små legezoner med dukker og klodser. Dette gælder også for ”storbørnsgruppen”, der har sit eget puderum, hvor der indbydes til hule-konstruktion og pudekamp. På den måde har børnene mulighed for selv at indrette deres eget legemiljø, så det fordrer deres fantasi og kreativitet.

    I Møllegården er børnenes meninger og holdninger vigtige. Derfor er de også aktive medspillere, når der på stuen indrettes og tilrettelægges. Stuerne er deres rum, og derfor er arbejdet med alle børnemiljøerne vigtige for os. Og alle børn skal føle sig trygge og tilknyttede på deres stuer.

Evalueringskultur
  • Evalueringskultur og dokumentation

    Vi forholder os løbende refleksivt til, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø understøtter børnegruppens trivsel, læring, udvikling og dannelse. Denne refleksion kan give anledning til justeringer i det pædagogiske læringsmiljø.

    I personalegruppen har vi en faglig selvkritisk og reflekteret tilgang til tilrettelæggelse og evaluering af den pædagogiske praksis. Dette for, at vi bedre får øje på egen praksis, tænker over den og ser mulighederne for at ændre praksis, hvis der er behov for dette. I sidste ende skal det udvikle og kvalificere den pædagogiske praksis i Møllegården.

    Evalueringskulturen skal afspejle en balance mellem de ressourcer, der bruges på at dokumentere og evaluere og det udbytte, vi får. Det skal give mening for den enkelte.

    Fokus for evaluering skal være, hvad det pædagogiske læringsmiljø betyder for børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

    Valg af dokumentation skal være tydelig i forhold til, hvad formålet er, og hvilken målgruppe dokumentationen er henvendt til.

    Vores pædagogiske dokumentation vil have mange forskellige former, for at kunne beskrive børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Det kan være praksisfortællinger, iagttagelser, fotos, observationer og tegninger.

    Den pædagogiske dokumentation skal understøtte og kvalificere den efterfølgende faglige refleksion, som efterfølgende skal ligge til grund for evalueringen.

    Vi bruger materialet fra EVA ”Tegn på læring II (nyt vindue)”.

  • Sådan gør vi - forår 2021

    Overordnet mål:
    Vi vil inddrage hele personalet til at få et medejerskab for vores styrkede pædagogiske læreplan. Alle skal være bekendt med indholdet.

    Det vil vi gøre ved:
    På P-møderne vil vi opdele personalet i mindre grupper. Forud for hvert møde vil hver medarbejder få et afsnit af vores læreplan som læses forud for mødet, fx om Børnesynet. Ligeledes skal hver medarbejder ”indsamle” dokumentation om pågældende emne i huset/egen stue via observationer.

    På mødet blander vi personalet på tværs, som i grupper skal ”fremlægge”, hvad de har set og hørt forud for mødet. I grupperne skal der meningsudveksles og diskuteres, om ”gør vi det, som vi skriver, vi gør”

    Herefter opsamles der i plenum, og gruppens besvarelser renskrives. Der skal sammenlignes, om det evidens, der er indsamlet, stemmer overens med det, vi skriver i læreplanen, eller om der skal justeres på dette eller sættes nye mål.  

    Hver stue skal afsætte tid til at finde et ”emne/lille mål”, man gerne vil dykke ned i og analysere på/udvikle på/ændre på eller etablere på egen stue. 

  • Evaluering af børnefællesskaber - juni 2021

    I marts og april har alle personaler haft fokus på at indsamle skriftlig dokumentation ved at iagttage og observere børnefællesskaber i Møllegården. 

    På et efterfølgende personalemøde havde personalet i mindre grupper dialog om deres nedskrevne observationer, refleksioner og iagttagelser. Dialogen konkluderede, at vi gør, hvad vi har skrevet om børnefællesskaber i den Styrkede pædagogiske læreplan.

    Dog skal det uddybes, hvordan vuggestuen arbejder med relationer og sociale spilleregler.

Siden er sidst opdateret 10. maj 2021