Praktiske oplysninger

Afhentning

Hvis dit barn ikke hentes af forældrene, skal vi vide, hvem der så henter jeres barn. Er det en ung under 12 år, som henter, skal vi have det skriftligt fra forældrene. Formular udleveres af personalet.

Ferie/fridage

Du meddeler på stuen eller i TABULEX, hvornår I holder ferie og fridage. HUSK at ringe, skrive en SMS eller give besked på TABULEX, hvis dit barn ikke kommer i institutionen.

Fotografering

Hvis du har givet lov til, at dit barn må fotograferes, indebærer dette også, at forældre og bedsteforældre fotograferer dit barn ved arrangementer, hvor de deltager.

Fødselsdag

Når dit barn har fødselsdag, holder vi den som du og dit barn ønsker det. Det kan være i institutionen, hjemme hos jer eller et helt tredje sted. Når fødselsdagen holdes sammen med os, sørger vi for at lave en gave. Læs endvidere vores kostpolitik.

Middagssøvn

Vuggestuebarnet sover 1-3 gange i løbet af dagen efter barnets behov. Har børnehavebarnet behov kan det altid sove til middag. Du laver blot en aftale med personalet. Ture og andre arrangementer kan dog forhindre denne middagssøvn.

Spisning

Møllegården giver morgenmad fra kl. 6.00 - 7.15. Børnene skal selv have madpakke og frugt med, børnene får vand til frokost og til frugt. Vuggestuebørnene tilbydes frugt/brød om formiddagen, til frokost og eftermiddag spiser børnene hhv. deres medbragte frokost og frugt.

Sygdom og fravær

Når dit barn er syg eller af anden årsag ikke kommer i institutionen, skal du give besked på TABULEX, SMS eller telefon. Hvis jeres barn bliver syg, mens det er i institutionen, kontakter vi jer, så I kan hente barnet hurtigst muligt. Angående børnesygdomme m.m. er der info på opslagstavlen på Tabulex, hvor du kan læse om symptomer og retningslinjer for, hvordan du skal forholde dig. Læs endvidere vores hygiejnepolitik.

Tøj

Børnene skal have praktisk, passende tøj, både til inde- og udebrug, som gerne må snavses til. Alt med navn. I dit barns rum skal der altid være skiftetøj (med navn).   Garderoben og grovgarderoben skal tømmes hver fredag. Husk indesko hver dag.

Udmeldelse

Udmeldelse skal ske med en måneds varsel, den sidste i måneden via Slagelse Kommunes hjemmeside.

Siden er sidst opdateret 6. september 2019